Når det kommer til vores sundhed, er der mange, der begynder at snakke om kropsfedt, og hvor stor en del det udgør af kroppen. Men hvorfor er det interessant at kigge på? Og hvad kan fedtprocent egentligt fortælle om din krop og sundhed?
Hvorfor fokusere på kropsfedt procent?
En måling af din kropsvægt alene kan ofte ikke fortælle meget om din generelle sundhed. For at have noget mere nuanceret at sige, er vi nødt til at gå mere i dybden med hele kropskompositionen.
Kropsfedt er et parameter, vi kan måle på, og som vi ofte kigger på i procent, da vi ønsker at vide, hvor meget af vores kropsmasse, der er fedtmasse.
Fedtprocent definerer på den måde, hvor meget fedt, vi har på vores krop. Når vi måler kroppens fedtprocent, er det ofte kun det fedt, der er i fedtdepoterne, vi måler på – og ikke det lag, som er inde i musklerne og cellerne. Dette indre fedtlag hedder essentielt fedt og er med til at vedligeholde adskillige vigtige processer i kroppen.
Derudover siger fedtprocent heller ikke noget om, hvor på kroppen fedtet er placeret. I forhold til anbefalinger for en sund fedtprocent for mænd og kvinder, finder du mange forskellige, og tallene er ofte afhængig af køn og alder. Med det sagt, er den almindelige anbefaling, at mænd generelt bør have en lavere fedtprocent end kvinder. Du kan se et eksempel på de forskellige anbefalinger i tabellen herunder.
Hvad er en normal fedtprocent for mænd og kvinder?
Tabellen her er en model fra AJCN (Det amerikanske tidsskrift for klinisk ernæring), som viser den anbefalede fedtprocent for mænd og kvinder ud fra deres alder.
Som du kan se, er der et forholdsvist stort spænd, som både mænd og kvinder kan ligge indenfor. Studier viser dog, at områderne, hvor fedtet er placeret, også har betydning for sundhed.
De 2 typer kropsfedt
Når det kommer til kropsfedt, snakker vi særligt om to typer af kropsfedt, det subkutane og det viscerale.
Det subkutane fedt er det, som ligger yderst, tættest mod vores hud, mens det viscerale fedt findes dybere i kroppen omkring fx. organer.
Det viscerale fedt er mere metabolisk aktivt, da det producerer hormoner, som påvirker vores sundhed, appetit samt sult- og mæthedssignaler. For meget visceralt fedt kan lede til livsstilssygdomme. Det vil altså sige, at vores fedtprocent kan give os et indblik i vores sundhed, men vi bør gå et lag dybere og også definere hvor fedtet placerer sig. Særligt er fedtet omkring maven det mest uhensigtsmæssige.
Sådan måler du fedtprocent
Der er forskellige måder at måle kropsfedt på.
Alt fra bio-impedansmåler til DXA-scanner, og forskellen på disse er, hvordan de måler kroppens komposition. Alle eksempler i det følgende (med undtagelse af DXA) er det, man kalder to-kompartmentmodeller, fordi disse metoder kun opdeler kroppen i fedtvæv og fedtfri masse.
Det vil altså sige, at de ikke yderligere opdeler fedtfri masse, som kan være alt fra væske, muskler, organer og knogler. Ingen måling vil være 100% pålidelig, da de er underlagt formler og udregninger, som kan være misvisende for den egentlig kropsfedt. Selv det vi anser som guldstandarden for kropsmålinger, DXA og undervandsvejning, er ikke 100% troværdige.
DXA-scanning
DXA er anerkendt som guldstandarden for kropsfedtanalyser. DXA er i stand til at separere fedtvæv fra fedtfrit væv. Det gør den ved at skelne mellem de forskellige væv, som absorberer røntgenstrålingen. En af ulemperne ved at blive vejet på denne måde er, at det er utrolig dyrt og tidskrævende.
BIA-måling
Bioelektrisk impedans apparater (BIA), som du måske kender fra dit fitnesscenter, måler kropsfedt ved at sende en elektrisk impuls gennem kroppen, som transmitteres forskelligt tilbage alt efter det væv, det rammer. En fordel ved disse er, at de er virkelig hurtige og praktiske, samt langt billigere end en DXA scanning. De kan dog være meget fejlagtige og upræcise.
Fedttang
Fedttang er et apparat, som presser hudfolderne sammen forskellige steder på kroppen, for at estimere et procenttal i kropsfedt. Fedtet kan klemmes og separeres fra muskelvævet, så man ved at måle hudfolderne, kan estimere den totale mængde fedtmasse og fedtfri masse.
Denne måde er forholdsvis billig, og kan gøres hurtigt, og med lidt øvelse, på egen hånd af den enkelte. Der er dog stor sandsynlighed for fejlmåling, specielt hvis målingen ikke foretages på samme måde og af samme person.
Som nævnt, kan disse målinger give et indblik i kropskompositionen og måle kropsfedt i procent.
Men de er stadig tilbøjelige til fejlestimering.
Eksempelvis kan du tage en måling og få én udregning, men hvis du drikker et stort glas vand og tager endnu en måling, vil tallet nu være anderledes, fordi du nu har en større andel fedtfri masse end før pga. væsken fra vandet.
Men jo mere konsistent vi er med vores målinger, jo mere fyldestgørende et billede vil vi have af vores ændring i kropskompositionen. Det kunne være at spise på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, stå op på samme tidspunkt, og lave målingen efter toiletbesøg om morgenen. Selvom det måske ikke er 100% præcist, så kan det stadig give et billede af, om vi er på vej i den rigtige retning.
Fedtprocent vs BMI: hvad er forskellen?
Når vi snakker fedtprocent og kropskomposition, er det naturligt, at tankerne går hen på begreber som BMI. Men der er dog stor forskel mellem at måle kropsfedt og BMI.
BMI er en beregning, der tager udgangspunkt i kropsvægt og højde. I bund og grund er BMI en rå vægt evaluering – én som ikke siger noget om vores kropskomposition, hvor meget fedtmasse vi fx. har, hvor det sidder osv. Dette er også grunden til, at mange anser BMI som en upræcis måling af en persons sundhed. Eksempelvis vil mange sportsfolk have et BMI over 25, som vil placere dem i en overvægtig kategori, men her tages der ikke højde for kropskompositionen og mængden af fedtmasse. Til gengæld vil de formentlig have en lav fedtprocent.
Ønsker du at udregne dit BMI, kan du gøre det lige her. Men husk, at BMI ikke alene kan sige noget definitivt om din sundhed.
Fedtprocent: Sådan tænker vi om det hos Embla
Når det handler om at tabe sig, fokuserer vi hos Embla altid på forskellen på et fedttab og et vægttab.
Selvom et stort vægttab lyder rigtig godt – og ofte får stor ros og anerkendelse – så ved vi også, at et betydeligt vægttab ofte fører et stort tab af væske og muskelmasse med sig. Dette kan være problematisk, da litteraturen viser, at for stort tab af væske og muskelmasse skaber dårlige forudsætninger for at vedligeholde vægten på den lange bane.
Jo større indblik, vi har i vores kropskomposition, mens vi taber os, jo bedre. På den måde kan vi holde øje med, om vores vægttab har en god balance mellem tab af fedt og fedtfri masse. Og det kan vi få ved at bruge de førnævnte metoder til at måle vores kropsfedt. Selvom metoderne ikke er 100% nøjagtige, kan de stadig hjælpe og guide os i vores vægttabsforløb.
Hvorfor det er vigtigt ikke (blindt) at fokusere på tal som fedtprocent
En ulempe ved konkrete anbefalinger for både BMI og fedtprocent er, at vi kan stirre os blind på tallet og helt overse eller endda glemme de tiltag og den adfærd, vi allerede har nu.
Med andre ord kan vi helt glemme processen på vores rejse mod målet, hvilket betyder, at vi kan komme til at lave ændringer, som vi ikke reelt ønsker, men blot laver som et middel til at nå vores mål. Konsekvensen for dette er, at vores adfærdsændring ikke ender med at være holdbar.
Det er derfor vigtigt, at vi i vores fokus på fedttab ikke glemmer, at vores vægttabsforløb altid bør følge en holistisk tilgang, som også inkluderer elementer af fysisk aktivitet og mentale aspekter af vane- og adfærdsændringer. Det er derfor vigtigt at omfavne adskillige elementer i dit vægttabsforløb, og ikke lade et enkelt parameter overskygge andre. Når du er medlem hos Embla, har du et team af sundhedsprofessionelle til rådighed, hvor særlig din personlige mentor guider dig trin-for-trin hen mod et sundt og bæredygtigt vægttab.
