Hvordan føles det egentligt at være på Wegovy? Er det bivirkningerne, der fylder mest – eller lettelsen over endelig at kunne tabe sig?
I Embla har vi hjulpet mere end 5000 mennesker gennem vægttabsforløb, hvor Wegovy eller lignende medicin har været en del af behandlingen. Og selvom alle forløb er forskellige, ser vi klare mønstre i, hvad der virker – og hvad der spænder ben. I denne artikel får du vores ærlige og fagligt funderede erfaringer med Wegovy. Vi gennemgår både fordele, faldgruber og konkrete råd, så du kan træffe de bedste beslutninger for netop din situation.
Hvad er Wegovy – og hvordan virker det?
Wegovy er en vægttabsmedicin, som indeholder semaglutid – en GLP-1 receptoragonist. Medicinen virker ved at:
- Forsinke mavetømningen
- Øge mæthedsfornemmelsen
- Dæmpe appetitten og lysten til mad
Resultatet? Mange oplever, at det bliver lettere at sige nej, tænke mindre på mad og spise mindre uden at føle sig sultne.
Men det er kun én side af historien.
Wegovy erfaringer: De 6 vigtigste fordele vi ser hos vores medlemmer
Wegovy – og vægttabsmedicin generelt – kan være en stor hjælp for mange. Det handler ikke kun om at blive mindre sulten. Faktisk er det ofte de psykologiske og mentale forandringer, der gør den største forskel.
Her er de 6 vigtigste fordele, vi ser hos medlemmer i Embla, der bruger medicin som Wegovy i deres vægttabsforløb:
1. Du får madro (og det ændrer alt)
Medicinen påvirker hjernens receptorer og dæmper ikke bare sult – men også det konstante tankemylder omkring mad. Derfor oplever mange, at de får et helt nyt forhold til mad. For første gang i årevis fylder maden ikke alt – og det giver plads i hovedet til andet end kalorier, cravings og dårlig samvittighed.
2. Samme vægttab, men med mindre medicin
I Embla har vi udført vores egne forskningsstudier for at måle på vores behandling, som pt er ved at blive vurderet for at blive optaget i videnskabelige tidsskrifter. Store kliniske studier med vægttabsmedicin viser, at deltagerne typisk får et vægttab på cirka 17% [1]. Det får man også hos Embla, men på markant mindre medicin. Vores gennemsnitsdosis er 1.0, hvor studierne typisk er på 2.4 [2].
3. Lavest mulige dosis med effekt
I Embla sigter vi efter at få den maksimale effekt på den lavest mulige dosis. Hvis vi kan se, at du har god effekt af medicinen på laveste dosis, 0,25, så vil vi ikke optrappe efter 4 uger, som optrapningsplanen ellers dikterer. I stedet vil vi se tiden an: Er der fortsat effekt? Opleves du tilpas mæthed? Når effekten bliver mindre, så kan vi i stedet øge dosis.
På den måde forholder vi os også til bivirkninger, og sørger for at holde dem så små, som overhovedet muligt. Der er altså ingen grund til at opleve bivirkninger, som kunne være undgået ved at gå langsomt frem – naturligvis uden at gå på kompromis med medicinens effekt! Alt i forhold til medicinen udføres selvfølgelig gennem tæt samarbejde med din tilknyttede sygeplejerske.
4. Brug af coach har større effekt på vægttab
Ifølge vores studier, så kommer det bedste forløb og det bedste resultat, hvis man bruger den faglige støtte man får tilknyttet i Embla.
Coaching er et vigtigt tandhjul i Emblas maskine. De gode resultater på mindre medicin skyldes, at man går langsomt frem og løbende tilfører ændringer - både i medicin dosis, men også ift at ændre kostens sammensætning, få nogle flere skridt i løbet af dagen, eller tilføje mere (eller begynde) på mere bevægelse/fysisk aktivitet. Alt sammen ud fra dine individuelle præferencer.
Du får tilknyttet en coach som forholder sig til både kost, motion og særligt det psykologiske, ud fra den psykologiske behandlingsform Acceptance and Commitment Therapy. Det psykologiske element er et overset element i vægttabsbehandling, og ser ud til at kunne have en stor rolle i vedligeholdelsesprocessen [3].
Tager du medicinen uden at gøre brug af din coach, er der en rigtig stor sandsynlighed for, at vægten vil gå op igen, når du stopper på medicinen.
5. Du kan godt holde vægten – 8 ud af 10 gør det hos Embla
Studier viser, at hvis man stopper med vægttabsmedicin, så tager man vægten på igen [4]. Det er altså ud fra en forståelse af, at man har taget vægttabsmedicin, men ikke ændret på nogle af de fundamentale aspekter i sin adfærd.
I Embla er vi specialiseret i udtrapning, og lægger en individuel plan for dig. Vi forholder os til din unikke situation, og værner om dit gode arbejde.
I dit Embla forløb vil du fra din coach få strategier og færdigheder til at kunne navigere i tanker, følelser og andre oplevelser, som de dårlige vaner udgår fra. Det drejer sig konkret om at få indblik i, hvordan man handler i svære situationer, og at kunne træde tilbage fra sine tanker - alt sammen mens man bevæger sig hen imod et liv, som er meningsfuldt for den enkelte.
6. Når der er ro i hovedet, er det lettere at ændre vaner
Det er for mange nemmere at arbejde med adfærdsændring, når der er lidt mere “ro i hovedet.” Medicinen kan give en støtte til at få arbejdet med de vigtige ting på en hensigtsmæssig måde. Man kan få lagt en måltidsstruktur, få indarbejdet nogle gode aktivitetsvaner, og få trænet nogle færdigheder til at lægge mærke til uhensigtsmæssige tanker, være med svære oplevelser og træffe de meningsfulde valg.
Det giver en fornemmelse af, at man kan lykkes – på trods af, at man måske har "fejlet" før i tiden. (Du har i øvrigt ikke fejlet, du har bare ikke haft de rette forudsætinger for at ændre adfærd i dit vægttabsforløb før).
De 4 største ulemper ved vægttabsmedicin som Wegovy
Nu har vi været igennem de 6 positive ting ved at tage vægttabsmedicin. Men vi skal også berøre bagsiden af medaljen. Det er nemlig vigtigt at være opmærksom på. Der er nogle ting, som kan gøre det svært at vedligeholde adfærden, og dermed vægttabet på den lange bane. Her er 4 af de største faldgruber, vi ser hos folk, der er i behandling med Wegovy:
1. Medicinen kan gøre det svært at lære at håndtere cravings
Inden man tager vægttabsmedicin, kan man opleve mange tanker og svære følelser. Man kan have uhensigtsmæssige vaner som fx at spise på sin craving, fremfor fx at være med den, eller gøre noget, som er meningsfuldt samtidig. Men når man tager vægttabsmedicin, så vil de tanker eller oplevelser, som var årsagen til at man spiste, blive dulmet eller helt forsvinde.
Og det er jo rigtig positivt, som vi beskrev tidligere.
Men det gør, at du ikke lærer at navigere i mad og svære situationer. Du lærer, at det kan (og måske bør) fjernes. På den måde, får du psykologisk måske aldrig nogen grund til at arbejde med cravingen – og når du en dag trapper ud eller er helt ude af medicinen, står du med regningen, fordi tankerne kommer igen. Og du vil formentlig ikke føle dig rustet til at modstå din craving (eller anden udfordring, det kunne fx være øget sult).
2. Det er svært at vide, hvad der virker – dig eller medicinen?
Denne del er en smule i tråd med ovenstående.
For hvis medicinen er en støtte, hvornår ved man, om den er på passagersædet eller i førersædet? Hvis man stopper med at spise, fordi man føler sig mæt, men uden at ændre på fx spise hastighed, pauser, væskeindtag under måltidet, samt fx mere fiber og protein i kosten, så er det svært at få samme mæthed uden medicinen.
Så hvis man regner med at maven “vænner” sig til, man spiser mindre eller at trangen altid forsvinder, så bliver man formentlig skuffet på den anden side af medicinen. Jo tydeligere, det bliver for dig, hvad du gør anderledes samtidig med at du tager medicinen, jo bedre stillet vil du være.
3. Medicin er et midlertidigt stimuli – og det giver midlertidige resultater, hvis ikke du ændrer vaner
I vægttabssamenhæng taler vi om “stimuli,” altså forandringer, eller tiltag, som påvirker vægten. Det kunne være gennem kosten, øge daglige skridt eller træning – eller at øge en dosis på vægttabsmedicin.
Men hvis man kun skruer på vægttabs medicinen, så er det typisk den, der er årsag til vægttabet.
Vi siger typisk, at din vægt hænger sammen med adfærd. Og når man fjerner en adfærd, eller ændrer adfærd, så vil vægten påvirkes. På samme måde som vægten formentlig ville ændre sig, hvis man stoppede med sin træningsrutine eller hvis den daglige bevægelse blev reduceret pga et nyt arbejde, på samme måde kan man opleve, at vægten går op igen, når man stopper med vægttabsmedicin.
Dette kan dog forhindres hvis man under sit vægttabs forløb lærer at navigere i sult, at have en god måltidsstruktur, så man kan navigere hensigtsmæssigt i en øget sult - eller at den fysiske aktivitet er øget tilpas nok, til at kompensere for et øget indtag.
4. Hurtigt medicinsk vægttab kan give tab af muskelmasse
Når medicinen er så effektiv som den er, er der mange der kan opleve at vægten går hurtigt ned. Men jo hurtigere vægten går nedad, jo større er energiunderskuddet. Jo større energi underskud, jo mindre protein. Og jo mindre protein, og jo større negativ energibalance, jo mere tab af muskelmasse ser vi typisk.
Så fordi effekten af medicinen er “for stærk,” kan man ende med at tabe en del muskelmasse under sit forløb [5]. Det er faktisk mere, end man ellers typisk ser i vægttabsforløb. Det kan være problematisk, fordi vores sult- og mæthedssignaler bl.a udskilles i sammenspil med mængden af fedtfri masse (særligt muskler) og fedtmasse [6], og kan påvirke vores appetit efter forløbet.
Det er yderligere en af årsagerne til at man i Embla har tæt kontakt med sin coach, så man løbende kan justere og sørge for at vedligeholde så meget muskelmasse som muligt.
Afrunding
Nu har du fået indblik i hvilke fordele og ulemper du kan opleve på vægttabsmedicin. I Embla er vi specialiseret i at lave et forløb til lige netop dig, ud fra dine præferencer og omstændigheder.
Det gør bl.a, at vi holder dig på lavest mulige medicindosis, hvor du har effekt. Med løbende samtaler med en coach, kan du lære, hvordan du rent faktisk implementerer ny adfærd, som du kan vedligeholde på den lange bane.
Du lærer desuden også, hvordan du kan navigere i de svære situationer - alt sammen, så du er godt rustet til at vedligeholde dit vægttab. Men pas på, du ikke tager medicinen uden støtte.
Medicinen må aldrig stå alene!
Referencer:
- https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2032183
- https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=5207768
- https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5764193/
- https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9542252/
- https://www.sst.dk/da/Fagperson/Ansvarlig-medicinering/Vaegttabsmedicin/Wegovy
- https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31950141/






