Den medicin, der i dag bliver brugt mod fedme og overvægt, efterligner kroppens egne appetitregulerende hormoner: Den nedsætter sultfølelsen og øger din mæthedsfornemmelse, når du spiser, så længe du er i behandling.
Studier har vist, at kombinationen af vægttabsmedicin og motion er dobbelt så effektivt som medicin eller motion alene. Et vægttab med hjælp fra medicin er kun varigt, hvis det kombineres med en livsstilsændring. Det er også grunden til, at alle vores medicinske vægttabsforløb i Embla bliver kombineret med coaching og rådgivning om kost, motion, søvn og andre vigtige livsstilsfaktorer. På den måde er du bedst klædt på til en livsstilsændring.
Semaglutid er det aktive virkestof i den næste generation af vægttabsmedicin kaldet Wegovy®, godkendt af FDA i USA samt godkendt ved EMA (european medicines agency) i EU. Et andet anvendt virkestof, som anvendes til vægttab er liraglutid. Det anvendes blandt andet i lægemidler som Saxenda® eller Victoza®.
Næste generation af vægttabsmedicin tæller f.eks. lægemidlet tirzepatid, som i studier har resulteret i vægttab på op mod 16-22.5 % af forsøgspersonernes kropsvægt i løbet af 74 uger. Og semaglutid, der også har vist sig som effektiv med et vægttab på 15 %-18 % hos forsøgspersoner, der brugte det i 60 uger.
Vi kan forvente, at der over de næste år kommer en række nye produkter på markedet, som vil give endnu bedre resultater, ligesom det sandsynligvis også bliver muligt at få fedmemedicin som tabletter og medicin, der kun skal indtages én gang om ugen i stedet for dagligt.
Der findes flere forskellige slags af vægttabsmediciner, men du har måske hørt om lægemidlet Wegovy® fra Novo Nordisk, som har fyldt en del i de danske medier. Wegovy® er nu til salg i Danmark.
Det er 100 procent din beslutning, hvordan du gerne vil tabe dig, hvis du har et ønske om at komme din overvægt til livs. Hos Embla har vi hjulpet flere medlemmer med at tabe sig tilstrækkeligt til, at de kunne blive kandidater til en fedmeoperation. Det er nemlig et krav, at du taber 8 % af din kropsvægt senest 3 uger inden operationen, for at du kan modtage kirurgisk behandling for svær overvægt.
For nogle er fedmekirurgi det rigtige valg, mens andre vælger at tabe sig udelukkende ved hjælp af et medicinsk vægttab. Der mangler stadig gode langtidsopgørelser, der sammenligner resultaterne af fedmeoperationer og medicinsk vægttab. I alle tilfælde bør der følge en livsstilsændring med vægttabet, for at det er varigt.
Fedmeoperationer opdeles ofte i to kategorier: 1) Gastric sleeve: Et indgreb, der gør mavesækken mindre. Eller 2) Gastric bypass: Et indgreb, der både gør mavesækken mindre og samtidigt begrænser optagelsen af føde i tarmen. Flere privathospitaler med speciale i fedmeoperationer og fedmekirurgi udfører disse operationer i København og Aarhus. Du kan læse mere om guidelines for operationen på Hvidovre Hospitals hjemmeside og hos Aarhus Universitetshospital.