I de seneste år er nye medicinske behandlinger for vægttab blevet populære, og for mange er medicin som Saxenda® og Wegovy® allerede kendte navne.
Nu er et nyt lægemiddel kommet på markedet i Danmark: Mounjaro®.
Dette vægttabsmiddel er baseret på det aktive stof tirzepatid og er udviklet af den amerikanske medicinalvirksomhed Eli Lilly.
Men hvad gør Mounjaro® unikt? Hvordan virker det sammenlignet med Wegovy®? Og hvad skal du vide, hvis du overvejer at bruge det? Vi fortæller dig alt du skal vide om Mounjaro® – fra hvordan det virker, potentielle bivirkninger og dosering til pris og tilgængelighed i Danmark.
Hvad er Mounjaro®?
Mounjaro er et nyt vægttabsmiddel, som indeholder det aktive stof tirzepatid (modsat Wegovy som indeholder semaglutid).
Det er udviklet af det amerikanske medicinalfirma Eli Lilly og tilbyder en lidt anderledes virkning end andre vægttabsmedicin som eksempelvis Wegovy og Saxenda, da det påvirker to forskellige receptorer frem for en enkelt.
Hvordan virker tirzepatid?
Tirzepatid, som er det aktive stof i Mounjaro®, virker ved at efterligne to naturlige tarmhormoner, GLP-1 og GIP, der frigives efter måltider for at regulere mæthed og blodsukker. Denne kombination adskiller Mounjaro® fra andre vægttabsmediciner som Wegovy, der kun påvirker GLP-1.
Tirzepatid virker på følgende måder:
1) Det hjælper med at stabilisere blodsukkeret og holde dig mæt længere.
Når GLP-1 aktiveres, øges insulinudskillelsen, hvilket hjælper med at holde blodsukkeret stabilt. Samtidig sender GLP-1 signaler til hjernen om, at du er mæt, og beder maven om at fordøje maden langsommere. Dette betyder, at maden bliver i maven længere, så du føler dig mæt i længere tid og undgår sultfølelse for hurtigt
2) Det aktiverer GIP-receptoren for en bredere effekt.
Ud over GLP-1 påvirker tirzepatid GIP-receptoren, som styrker insulinudskillelsen og hjælper med at holde blodsukkeret stabilt. GIP-delen bidrager også til en længerevarende mæthedsfornemmelse, hvilket hjælper med appetitreguleringen.
Alt dette betyder, at tirzepatid – i sammenligning med semaglutid – har en bredere og større effekt i forhold til appetitregulering og vægttab.
Hvad er forskellen på Mounjaro® og Wegovy®?
Wegovy® indeholder semaglutid, som er en GLP-1-receptoragonist. Dette stof virker ved at efterligne et naturligt hormon i kroppen, som hjælper med at regulere blodsukkeret og appetitten.
Mounjaro® indeholder tirzepatid, som er en såkaldt GIP- og GLP-1-receptoragonist. GIP-forstærkningen giver en ekstra effekt på insulinudskillelsen og hjælper med yderligere at reducere blodsukkeret og appetitten. Derfor har Mounjaro® potentielt en stærkere virkning på vægttab og blodsukkerkontrol end Wegovy® for nogle personer.
Hvornår bør du vælge Mounjaro fremfor Wegovy®?
Overvej Mounjaro®, hvis Wegovy® ikke har givet den ønskede effekt.
Som nævnt indeholder Mounjaro® tirzepatid, som aktiverer både GIP- og GLP-1-receptorerne. Denne ekstra GIP-aktivering forstærker insulinudskillelsen, hvilket kan reducere både blodsukker og appetit mere effektivt end Wegovy®. Det forventes derfor, at personer, der ikke har opnået optimal effekt med Wegovy®, kan få bedre resultater med Mounjaro®.
Hvor meget kan jeg tabe mig med Mounjaro® sammenlignet med Wegovy®?
Mounjaro® (tirzepatid)
Kliniske studier har vist følgende vægttab med Mounjaro:
- Højeste dosis (15 mg ugentligt)
- Gennemsnitligt vægttab: 22,5 % af kropsvægten over 72 uger
- Eksempel: En person på 100 kg kan forvente et vægttab på ca. 22,5 kg
- Lavere dosis (5 mg ugentligt)
- Gennemsnitligt vægttab: 16 % af kropsvægten over 72 uger
Wegovy® (semaglutid)
Studier på Wegovy® viser typisk følgende resultater:
- Standard dosis (2,4 mg ugentligt)
- Gennemsnitligt vægttab: ca. 15 % af kropsvægten over 68 uger
- Eksempel: En person på 100 kg kan forvente et vægttab på ca. 15 kg
Vores kliniske studier hos Embla viser, at personer, der følger vores forløb, kan opnå et gns. vægttab på 16,7% efter 1 år med kun 1/3 del af standarddosen. Kort sagt kan du være på en lavere dosis i længere tid, uden at det går ud over effekt eller resultater. Fordelen ved dette er, at du kan spare penge på medicinomkostninger, minimere sandsynligheden for bivirkninger og gøre det lettere at trappe ud af medicinen igen.
Hvad er bivirkningerne ved Mounjaro®?
Som med alle lægemidler kan Mounjaro® have bivirkninger. De mest almindelige minder om dem, man ser ved andre vægttabspræparater som eksempelvis Wegovy® og kan omfatte:
Kvalme og opkast.
Dette er en af de mest rapporterede bivirkninger, især i starten af behandlingen. Kvalme opstår typisk, fordi kroppen tilvænner sig den nye medicin, men det aftager ofte, når kroppen bliver vant til stoffet. At tage medicinen sammen med mad eller justere doseringen langsomt kan hjælpe.
Diarré og maveubehag.
Diarré og mavesmerter kan forekomme, når tarmen reagerer på stoffet. Dette kan vise sig som let ubehag til mere intens mavepine eller løs afføring. Disse symptomer forsvinder ofte efter nogle uger, når kroppen har vænnet sig til behandlingen.
Muligvis forstoppelse.
Nogle oplever forstoppelse som en bivirkning, hvilket kan skyldes, at medicinen påvirker mavesækkens tømning. Oplever du forstoppelse kan du afjælpe det ved at drikke rigeligt med vand, spise fiberrig kost og motionere regelmæssigt
De fleste bivirkninger er milde og aftager ofte, efterhånden som kroppen vænner sig til medicinen. En læge eller anden sundhedsprofessionel kan hjælpe dig med at håndtere bivirkningerne, hvis de opstår, og sikre, at du får den bedste oplevelse med behandlingen.
Hvad koster Mounjaro®?
Prisen på Mounjaro® afhænger af dosis. Som udgangspunkt ligger prisen i følgende interval:
- Lavere dosis: ca. 2.200 kr. pr. måned
- Højere dosis: op til 4.400 kr. pr. måned
Wegovy® ligger som sammenligning i intervallet ca. 1.300 kr. til 2.300 kr. pr. måned. Prisen kan være en vigtig faktor, når du vælger den rette behandling, så tal med din læge (eller anden behandler) om, hvad der er mest økonomisk og sundhedsmæssigt fordelagtigt for dig.
Hvor kan jeg købe Mounjaro?
Mounjaro® kan købes på apoteker i Danmark, men det kræver en recept fra en læge.
Det er derfor vigtigt, at du først taler med en sundhedsprofessionel, som kan vurdere, om Mounjaro® passer til dine behov og mål.
Hos Embla står vores medicinske team bestående af læger og sygeplejersker klar til at rådgive dig i forhold til, hvordan du får mest ud af din tid på medicinen, undgår bivirkninger, dosisjustering og efterfølgende sikker og tryg udtrapning.
Dosering af Mounjaro vs. Wegovy
Doseringen af Mounjaro® og Wegovy® adskiller sig både i interval, styrke og tilgangen til optrapning.
Begge administreres som injektioner én gang om ugen, men med forskellige startdoser og trin for dosisøgning. En gradvis optrapning af dosen anvendes typisk for at minimere potentielle bivirkninger og sikre, at kroppen vænner sig til medicinen.
Doseringsplanen kan variere afhængigt af individuelle faktorer som vægttab, mål og respons på behandlingen.
Sådan doseres Mounjaro®:
- Startdosis: 2,5 mg én gang om ugen i de første fire uger.
- Herefter øges dosis til 5 mg én gang om ugen.
- Afhængigt af effekten og eventuelle bivirkninger kan dosis justeres yderligere, op til en maksimal dosis på 15 mg.
- Din læge vil overvåge dine resultater og tolerance for løbende at tilpasse doseringen.
Sådan doseres Wegovy®:
- Startdosis: 0,25 mg én gang om ugen i den første måned.
- Dosen øges herefter gradvist med trin på 0,5 mg hver fjerde uge.
- Måldosis: 2,4 mg om ugen som maksimal vedligeholdelsesdosis.
- Hos Embla har vi set gode resultater på doser, der ligger 66% lavere end maksdosis, hvilket kan reducere både bivirkninger og medicinomkostninger.
Bemærk: Da Mounjaro og Wegovy indeholder forskellige aktive stoffer, kan dosistrappen og dosisniveauerne ikke direkte sammenlignes, da de fungerer på forskellige måder.
Sådan doserer vi vægttabsmedicin hos Embla
Modsat de fleste vægttabsklinikker- og praksisser stiler vi hos Embla som udgangspunkt efter at bruge den laveste effektive dosis i så lang tid som muligt. Vores erfaring med over 5.000 personer gennem vores forløb fortæller, at langt de fleste mennesker får rigelig af effekt af medicinen på lavere dosis, samt at den sultdæmpende effekt på dette niveau er tilstrækkelig til at føre til et stabilt vægttab på omkring 0,5- 1kg om ugen. Sker det, at vægttabet går fuldstændig i stå, opjusterer vi dosis, indtil vi når den ønskede effekt igen.
Brugen af lavere doser betyder også, at vores medlemmer oplever færre bivirkninger, kan få deres medicinpen til at holde længere (så de sparer penge), og har nemmere ved udtrapning, da de sjældent skal op på den højeste dosis. Alt dette er naturligvis forudsættet, at de parallelt med brug af medicinen laver ændringer i livsstil med støtte fra deres Embla coach.
Lavere doser, bedre resultater
I et forløb hos Embla bruger vi som altid lavest effektive dosis i længst muligt tid.
Det gør vi for at minimere bivirkninger og fordi vores erfaring viser os, at en højere dosis ikke altid er nødvendig for at se betydelig fremgang i vægttabet, når du samtidig får 1:1 støtte til livsstilsændringer. Sker det, at vægttabet går i stå, indgår vores sygeplejerske og læge i en dialog med dig om, hvorvidt din dosis skal justeres.
Er Mounjaro® godkendt i Danmark?
Ja, Mounjaro® er godkendt i Danmark til behandling af både overvægt, svær overvægt samt type 2-diabetes.
Hvem laver Mounjaro®?
Mounjaro er udviklet og produceret af Eli Lilly, et stort amerikansk medicinalfirma med mange års erfaring inden for diabetes og vægttabsmedicin. De konkurrerer globalt med danske Novo Nordisk, som producerer Saxenda® og Wegovy®, som også er kendte vægttabsmedicin.
Sådan får du mest ud af din Mounjaro®-behandling
Hos Embla kombinerer vi vægttabsmedicin som Mounjaro® med kompetent og personlig sundhedscoaching samt digitale værktøjer, så du opnår bedre og langvarige resultater.
- Vores kliniske resultater viser, at medlemmer, der bruger vægttabsmedicin sammen med vores støtte, i gennemsnit taber 16,7% af deres kropsvægt over 12 måneder.
- Samtidig hjælper vi vores medlemmer med at bruge mindre medicin – faktisk 66% mindre end mange andre forløb – fordi vi lægger vægt på varige livsstilsændringer.
Med støtte fra vores team af vægttabseksperter får du hjælp til at forstå og tackle årsagerne til overvægt. På den måde kan du ikke bare opnå et vægttab, men også holde vægten på længere sigt uden at være afhængig af medicin.
Vil du gerne høre mere? Så book en gratis introsamtale.