Reduktion over restriktion: Derfor kan en restriktiv tilgang til mad give bagslag

En gylden mellemvej er, hvor kosten giver mening for den enkelte, og hvor man vælger nærende og mættende mad til, fordi man ved, det giver god energi til kroppen, samtidig med at det giver plads til at vælge et stykke kage, chokolade eller lignende, når man har lyst. 

Restriktiv spisning betyder, at man enten er begrænsende omkring den mængde af mad, man spiser, eller hvad man må og ikke må spise. Det er dog oftest en kombination af begge dele, hvor man både har opstillet regler omkring, hvad man må indtage og i hvor store mængder. Alle disse regler omkring, hvad der er godt at spise, kommer typisk fra alle de forskellige slankekure, kostplaner mm., der findes derude, og som specielt medierne elsker at koge supper på. Der er dog meget forskning, der tyder på, at den restriktive tilgang til at tabe sig oftest ikke giver holdbare resultater. Det er nemlig svært at holde vægten med en tilgang til kost, som er fyldt med regler.

Hvorfor er den restriktive tilgang til mad ofte ikke holdbar?

Flere studier har vist, at en restriktiv tilgang til kosten er med til at skabe flere overspisningssituationer, fordi man lever med mange regler. Det betyder, at der hele tiden er stor risiko for at “fejle”. Denne restriktive tilgang taler meget ind i den “sort/hvide-” eller “alt eller intet”-tilgang til kost, som du blandt andet kan læse mere om i artiklen “What the hell-effekten”, som ligger i vores app.

Når man har en restriktiv tilgang til mad, er der mange fødevarer, man ikke må spise, og derfor vil der hele tiden være noget magi over den “forbudte” mad. Derfor vil det være svært at lade maden være og fjerne fokus fra det. Når man så fx tilvælger chips eller chokolade, som man anser som det “forbudte”, så vil nydelsen i højere grad ligge i det at give sig selv lov til at spise det, og ikke i selve smagen. Det er oftest også i denne situation, at tankerne om “alt eller intet” kommer frem, hvilket tit vil føre til overspisninger. 

Studier viser også, at den restriktive tilgang til kost ikke holder på den lange bane. Derfor er det vigtigt at finde en god balance i kosten, hvor man er mere fleksibel i sin tilgang. Studier viser nemlig, at de mennesker, som ikke vedligeholder den tabte vægt, er personer, som har haft en meget kontrolleret og restriktiv tilgang til kosten under vægttabet. Derfor er det vigtigt tidligt i en livsstilsændring at finde en god balance i kosten og frigøre sig selv fra tankerne omkring, hvad man må og ikke må spise. I dét ligger også at komme væk fra at se mad som værende sundt eller usundt/forbudt og i stedet se på de forskellige fødevarer som værende nærende og mindre nærende. Der skal være plads til begge dele i kosten, for forskningen tyder på, at hvis du finder denne gyldne middelvej, hvor der er plads til alt i kosten, bare i mindre mængder og i lavere frekvens, så har du meget større chance for at vedligeholde den ny opnået vægt. 

‍

Referencer

https://www.mortenelsoe.com/podcasts/detoxdinhjerne/episoder/2-restriktivspisning 

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8243453/#CR13 

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S000579670300264X?via%3Dihub 

https://madroinstituttet.dk/41-hvad-saa-naar-jeg-har-tabt-mig/ 

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0195666322001301?via%3Dihub 

‍