En modbydelig følgesvend
Skyld er en følelse, vi får, når vi gør noget, vi vurderer som forkert eller imod vores værdier. Skyld handler om handlinger – "jeg gjorde noget forkert", hvor skam derimod er en følelse, der går dybere og handler om, hvem vi er som personer – "jeg er forkert".
Den franske filosof Jean-Paul Sartre beskriver skam som en oplevelse af, at vi mærker os selv som objekter for andres negative blik. Skam opstår altså ofte i samspillet med andre mennesker og handler om frygten for at blive vurderet negativt.
Hvorfor oplever vi skyld og skam ved at tage vægttabsmedicin?
De blikke og fortællinger, vi møder i verden, kan forstås som et resultat af samfundets magtstrukturer og normer. Michel Foucault (en anden fransk filosof) pegede på, at magt udøves gennem diskurser – altså de dominerende måder, vi taler om og forstår emner såsom sundhed, krop og kontrol.
Ifølge Foucault bliver disse diskurser så meget en del af os (såkaldt: internaliseret), at vi begynder selv at regulere vores adfærd ud fra, hvad vi har lært er "rigtigt".
Denne selvregulering er en form for magtudøvelse, hvor vi bliver vores egne overvågere. Vi begynder at se os selv med samfundets blik og vurderer vores handlinger – og os selv – derefter.
I dette lys bliver skam og skyld ikke kun følelser, men en konsekvens af de sundhedsdiskurser og idealer, vi er en del af. Skyld og skam omkring vægttabsmedicin er tæt knyttet til de normer og diskurser, vi lever med i vores samfund.
Vi lever i en kultur, hvor der er stor fokus på forestillingen om, at vægttab skal opnås gennem ren viljestyrke og egen indsats - og hvor udefrastående fortællinger pådutter os at vægttabsmedicin er den “lette” løsning.
De sproglige udvekslinger fra yderfløjen kan endda høres sige “luk munden og let røven”, hvilket bidrager yderligere til oplevelsen af at føle sig forkert, at vi "snyder" eller tager "den lette vej" ved at bruge medicin som hjælpemiddel – og her opstår følelsen af skyld.
Sartres idé om skam som et blik udefra er særlig relevant her – for vi forestiller os ofte andres kritiske blik, når vi tager medicinen. "Hvad vil andre tænke om mig?" bliver hurtigt et belastende tankemønster.
Vi møder skam og skyld i mange former – sådan arbejder vi med det
Hos Embla møder vi mange medlemmer, der af ligeså mange forskellige årsager kæmper med skyld og skam i forbindelse med deres vægttabsrejse. Som ligeværdige samtalepartnere, arbejder vi tæt sammen med vores medlemmer for at forstå, hvordan deres følelser og tankemønstre påvirker deres adfærd og motivation – og hvordan vi kan skabe mere hjælpsomme måder at være med sig selv på, så den enkelte kan leve det liv, de drømmer om.
Skyld og skam er ikke kun individuelle følelser – de opstår og forstærkes ofte af de normer og holdninger, vi møder i vores omgivelser. Omgivelsernes kritiske blikke, en kultur præget af idealer om perfektion og selvdisciplin, samt manglende åbenhed omkring medicinske hjælpemidler er alle risikofaktorer, der kan forstærke skamfølelsen.
Hos Embla arbejder vi med at skabe beskyttende faktorer: Vi inviterer til åben dialog, vi afstigmatiserer oplevelsen af at få hjælp, og vi normaliserer, at sundhed og vægttab er komplekse processer, hvor medicin og coaching kan være en meningsfuld støtte. I fællesskab skaber vi plads til, at erfaringer kan deles uden skam.
Vi kan ikke påvirke eller styre hvordan andre mennesker tænker eller handler. Hvad vi kan påvirke, er vores handlinger. Man kan lære at være med sin skam, og stadig gøre noget som er meningsfuldt. Man kan lære at have sin skyld eller skam på en måde, der gør det muligt at gøre det, som er meningsfuldt.
Et klassisk eksempel på et mønster, vi ofte møder og arbejder med, er alt-eller-intet tænkning. Det er en sort-hvid måde at forstå succes og fiasko på – som når vi tænker: “Nu har jeg spist kage, så nu kan det hele være lige meget” eller “Enten klarer jeg vægttabet selv, eller også er jeg svag og fejler.”
Når medicin opfattes som et nederlag, kan det føre til en vedligeholdelsescyklus, hvor man sætter et urealistisk mål, møder modstand, føler sig som en fiasko – og starter forfra med endnu højere krav. Det slider.
Derfor arbejder vi med at afkode og udfordre disse tankemønstre, så der kan skabes mere fleksibilitet, selvmedfølelse og realistisk fremdrift på en kærlig og omsorgsfuld tilgang for os selv og vores medmennesker.
Skam sætter sig som mærker på sjælen, men vi tror på, at afstigmatisering og empati er vejen frem. Afstigmatisering handler om at ændre de kollektive fortællinger og skabe en kultur, hvor det at søge hjælp er styrke, ikke svaghed. Et af de tiltag vi laver er bl.a. webinarer og lives på sociale medier med dygtige fagfolk som har oplevet disse følelser på egen hånd, og som ønsker at bruge deres stemmer til at bidrage til samtalen på en nuanceret og omsorgsfuld vis.
Vores coachingsessioner er altid medlems-centreret, og vi møder dig med respekt, nysgerrighed og uden dom. Vi ser det som en styrke at søge sparring og en måde at tage ansvar for egen sundhed. Vi ønsker at skabe et rum, hvor skyld og skam kan slippe grebet og blive erstattet af accept og respekt – uanset hvilken støtte, de vælger at bruge.
For din sundhedsrejse er din egen og du fortjener at blive mødt med værdighed hele vejen.
Referencer
- Sartre, J.-P. (2021). Being & Nothingness (Richmond, S. oversættelse). Washington Square. (Original værk udgivet 1943).
- Foucault, M. (1972). The archaeology of knowledge (A. M. Sheridan Smith oversættelse.). Pantheon Books. (Original work published 1969).
- Vægtstigmatisering - forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer (2024). Tolstrup J, Andreassen P, Bramming M, Christiansen LB, Folker AP, Gribsholt SB, Køster-Rasmussen R, Meyer L, København: Vidensråd for Forebyggelse, 2024: 1-151
- Vidensråd for Forebyggelse. (2020). Vægtstigmatisering: En rapport om konsekvenser og anbefalinger. Hentet fra https://vidensraad.dk/sites/default/files/node/field_downloads/vff_vaegtstigmatisering_rapport_DIGI_single_01%20%281%29_2.pdf
- Sundhedsstyrelsen. (u.å.). Hvordan får du en afstigmatiserende kommunikation? Hentet fra https://www.sst.dk/da/en-af-os/Fakta-og-viden/Hvordan-faar-du-en-afstigmatiserende-kommunikation_
- Statens Institut for Folkesundhed. (2020). Stigmatisering i sundhedsvæsenet påvirker patienters behandling negativt. Syddansk Universitet. Hentet fra https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/02_2020
