Vigtigst af alt definerer vægten også en større betydning for sundhed rettere sagt end maskulinitet. Jesper nåede et punkt hvor overvægt fik stor betydning for særligt hans krop og helbred, så han tog handling og gik imod fordommene for at skabe sig en bedre tilværelse.
Navn og alder: Jesper, 61 år
Bopæl: Et hus i Kjellerup sammen med sin hund, Magnus
Arbejde: Pensioneret pædagog
Livsfilosofi: “Carpe diem! Gør selv en indsats for, at dagen skal have mindst en god oplevelse”
Har tabt: 17,1 kilo fra december 2022 til juni 2023
Hvem er Jesper? Jeg bruger meget af min fritid udendørs med min hund og min cykel.Og så er jeg glad for bøger. Jeg rejser meget og følger fodboldholdet Silkeborg IF. Og så elsker jeg at lave mad.
Embla ser mig – hele mig
“Det første, jeg lagde mærke til hos Embla, var billedet af en pæn, rund mand. ”Det er jo mig, det der,” tænkte jeg. Embla henvendte sig ikke kun til kvinder. Og så hoppede jeg ud i det, og det hele startede med en utrolig venlig samtale med en sygeplejerske”.
Jesper fik anbefalet Embla af en god ven, der også er i forløbet, og han kendte til Jespers udfordringer med blandt andet vægten og et højt blodtryk.
“Jeg lytter selvfølgelig til, hvad gode venner siger. Og han vidste godt, at jeg også bøvlede med min nattesøvn og stress. Jeg svedte jo, bare jeg skulle åbne en skabslåge. Så han foreslog pænt, at jeg skulle kontakte Embla. Og det var rart, at det var sådan noget menneskeligt noget”.
Modsat andre vægttabsforløb blev Jesper overrasket over, at der ikke var noget, der var forbudt. Og at han ikke skulle løbe 1.500 meter den første uge eller spise fire broccoli. Embla så på ham og hans liv. Og det, der har haft størst betydning for Jesper, er hans coach, Benjamiin.
“Benjamiin har i den grad været katalysator for, at jeg har følt mig velkommen i Embla. Der var en, der lyttede uden at løfte pegefingre. En der spurgte nysgerrigt uden at dømme: ”Hvorfor spiser du ikke frokost? Du er jo mere aktiv, så det er vigtigt, at du får lidt brændstof på.” Benjamiin blev min sparringspartner og støtte, men jeg satte altid min egen dagsorden”.
Jesper er glad for app'en og de communities, der er i Embla. Han er specielt aktiv i gruppen for mænd. Men det er helhedsløsningen, der har gjort forskellen.
“Embla er funderet i sundhedsfaglige mennesker og gode coaches. Jeg synes jo, at jeg er en del af en familie. Og det er selvfølgelig stort sagt, men der bliver taget hånd om de der ting. Jeg er landet i en god og sikker havn”.
Et helt nyt gastronomisk univers
Jesper har flere gange forsøgt at tabe sig, men han har manglet motivationen. Han var ikke seriøs omkring det og spiste måske en enkelt frikadelle mindre end normalt, men hver gang der røg et halvt kilo på vægten, så skulle det fejres. Så kunne man jo godt tillade sig en ekstra grillpølse.
"Det er den klassiske “mandeting”. Når vi hygger ved grillen om sommeren, så har der altid været plads til en ekstra pølse – ligegyldigt hvor meget man allerede har spist”.
Jesper sammenligner sit vægttab med sit rygestop, hvor det var svært at komme i gang. Men da han først tog en kold tyrker, så holdt han det.
"Jeg meldte mig til Embla i december – midt i juletiden. Jeg sagde til mig selv, at julen da var oplagt. Og det blev til en fantastisk jul, selvom jeg spiste lidt mindre, end jeg plejer. Jeg holdt jo ikke op med at spise det, jeg holdt af. Men jeg kunne godt mærke den der mentale forandring, da jeg først havde bevæget mig ind. Det blev sådan en lykkerus”.
Som medlem hos Embla starter man altid på den laveste medicindosis. Hvis man er på Ozempic, ligger den på 0,25 mg. Herfter tager man en status hver 4. uge for at vurdere, om man skal op eller ned i dosis eller blive på samme trin. Jesper var på dosis 0,25 mg i 4 uger, hvorefter han optrappede til 0,50 mg, for derefter 4 uger efter at stige til 1 mg. Dén dosis er han på nuværende tidspunkt fortsat på, men skal snart begynde sin udtrapning på medicinen.
Selvforkælelse og kvalitet er noget, Jesper gør mere ud af nu. Hvor han før købte en 3-liters rødvin, går han nu ind i brugsens store vinlager og køber en mindre – men måske ligeså dyr – rødvin. Han får også en gang imellem en stadionplatte med en pølse og en øl, når han er inde og se fodbold. For der er ingen forbud hos Embla. Han bliver endda inspireret til at prøve nye ting.
“Så sent som i går trykkede jeg på ”bestil”, så lige om lidt kommer der en blender. Benjamiin skrev nemlig noget om smoothies og sådan noget. Så jeg tænkte: ”Du skal sgu da have sådan en.” Jeg havde overhovedet ikke tænkt på, at man kunne blende alverdens spændende ting. Alt fra broccoli til jordbær”.
Jesper har altid været glad for at lave mad. Han har fået måltidskasser i lange perioder, men er ligeså begejstret for selv at eksperimentere i det gastronomiske univers. Og nu har han fundet et nyt spændende univers at bevæge sig ind i.
“Havde det bare været ved egen læge, eller havde jeg været selv i forløbet, så havde jeg skruet op for medicinen. Det er jeg helt sikker på”.
Jeg er så glad for min cykel
Jesper har mange gange været tilmeldt et fitness-studie, men det har været – og er stadig – svært, hvis ikke han har en makker til at tage med. I stedet har han købt en dyr cykel og småsynger Poul Kjøllers gamle sang ”Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring”, mens han kører omkring i sine nyerhvervede cykelbukser.
Jespers coach, Benjamiin, har også åbnet hans øjne for andre slags træning og mindfulness. Han har nu downloadet en app med meditation og overvejer yoga.
“Altså, jeg har haft lidt svært ved at se mig selv i svaner, og hvad alle de der mærkelige stillinger hedder, men det gav jo god mening. Der er faktisk også en slags yoga for mænd, og det kan godt være værdifuldt. Den mentale og fysiske del hænger jo vældigt godt sammen”.
Medicinen er ikke det vigtigste
For Jesper har vægttabsmedicinen været det boost, han havde brug for. Det er ikke det, der gør, at han taber sig, men det har været en hjælp i forhold til mæthedsfølelsen, så han har kunnet nøjes med at holde fokus på sin livskvalitet.
“Medicinen er en håndsrækning, for jeg kan holde fokus på alt det andet, der omgiver mit vægttab. Jeg kunne se, at det nyttede. Det første kilo var egentlig den første sejr. Og det var der, at det sådan gik op for mig ”yes, du kan!” Og det var medicinen”.
Men Jesper har også oplevet, at der i samfundet kan være en negativ indstilling til medicinsk vægttab. Og at medicinalindustrien tjener penge på overvægt.
“Ja, der er nogen, der tjener på mit vægttab, men jeg er ligeglad, for jeg er lykkelig. Men jeg tjener jo også. Det er jo min gevinst. Og det er jo altså et valg. Og det har været en enorm stor hjælp til de alt for mange af os, der føler sig mindreværdige.
Hvis jeg havde fået medicinen hos min læge, havde jeg bare kunnet passe mig selv. Men hos Embla får jeg også støtte i form af en coach og et sundhedsfagligt team og en app, hvor jeg kan følge mine fremskridt, få opskrifter og møde andre i communities. Men vigtigst af alt, så får jeg hjælp til at træffe vigtige beslutninger.”.
Selvtilliden afholder fra at købe nyt tøj nu
Da tøjet ikke længere passede, og han begyndte at føle sig bedst hjemme i et par joggingbukser, købte Jesper tøj på nettet. Det var nemmere, og man kunne måske snyde lidt med livvidden. Det endte dog med, at han måtte sende bukser retur. Men hans vægttabsforløb har ændret dette.
“Det giver mig livsglæde at kunne se, at min egen personlige indsats nytter. Altså, at jeg rent faktisk smider nogle kilo. At bukserne er begyndt at hænge nede om røven.”.
Jesper har dog sagt til sig selv, at han ikke skal købe nyt tøj endnu. Han har fået så meget selvtillid, at han ikke vil købe nyt tøj allerede, da han jo så vil skulle købe nyt igen allerede måneden efter, når der er røget flere kilo. Men han har noget at se frem til.
“Jeg har lige vundet et gavekort til en tøjmand inde i Kjellerup på 1.600 kr.! Så nu skal jeg have købt mig nogle ordentlige bukser. Jeg skal have udskiftet garderoben, og det er en belønning, der ligger ude i horisonten”.
Sæt tempoet ned og sæt pris på de små ting
Hvis Jesper kunne gå fem år tilbage og give sig selv et godt råd, ville det være at sætte tempoet ned. Men når han havde arbejdet hårdt, følte han også, at han kunne tillade sig en vis form for selvforkælelse. Når nu han havde været til tre møder og arbejdet 10 timer, så havde han da fortjent en øl. Men nu er hans fokus skiftet.
“Altså, det er jo en hel folkeplage, at vi har så travlt og arbejder så hårdt, så vi har råd til endnu en bil. Jeg ville have sagt til mig selv, at jeg skulle geare ned og se på, hvad der egentlig tæller. Find glæden i skovturen, fugleturen – at sidde og glo ude i regnvejret efter havørnen i timevis og sådan noget”.
Jespers blodtryk var inden hans vægttab, som han selv beskriver det, eksplosivt, alarmerende højt. Han fik medicin for det, men det var først da han oplevede markante resultater med vægttabet, at hans blodtryk faldt og nu anses som en ganske normal ung mands.
“I dag bliver jeg jo næsten helt høj af at gå til læge, fordi jeg er sund og rask. Og så holder jeg meget af de oplevelser, jeg får hver dag. Jeg elsker min hund, Magnus, og vores gåture. Jeg har overskud til det hele nu”.