Hvorfor er de dårlige vaner så svære at bryde?

Sebastian Zabell
24/4/2025
5
min læsetid

Undrer du dig også over, hvorfor den dårlige vane bliver ved med at gentage sig? At selvom du ved, du går i slikskuffen efter aftensmad, at trætheden får dig til at blive på sofaen, så fortsætter du stadig med at gøre det? Så er du ikke alene! I denne artikel skal vi se på, hvordan vi psykologisk kan forstå, hvorfor vi udfører adfærd - også selvom de er dårlige vaner.

Hvordan skabes din adfærd? 

I behaviorismen (en gren indenfor psykologien) taler man om forstærkere. Forstærkere er elementer, som er til stede, og som siger noget om, hvorfor vi udfører eller undlader en type adfærd. I psykologisk sprog kan vi altså forstå hvorfor mennesker udfører adfærd, og hvad der gør, at vi vedligeholder den.

Der er i alt 4 forskellige slags forstærkere, men artiklen her vil berette om positiv og negativ forstærkning. Positiv forstærket adfærd, er handlinger, som udføres, fordi de bidrager med noget ønskeligt, hvorimod negativ forstærket adfærd er handlinger, som udføres, fordi de fjerner noget ikke-ønskeligt [1].

Det gør nu, at vi kan dykke ned i det, man kalder funktionen af en adfærd [2].

Bemærk fx forskellen i det følgende:

  1. At spise mere frugt og grønt for ‘ikke at være overvægtig’ (negativt forstærket)
  2. At spise mere frugt og grønt, fordi det ‘gør mig sundere og det er omsorgsfuldt overfor min krop’. (positivt forstærket)
  1. At træne mere ‘så jeg kan spise mere usundt med god samvittighed' (negativt forstærket)
  2. At træne mere fordi ‘det er vigtigt for mig at mærke min krop og kunne udfordre den.’ (positivt forstærket)

Med funktion af adfærden menes, at selvom adfærden er ens, kan der være stor forskel på hvorfor man udfører den.

Hvorfor er det her relevant?

Jo, fordi at man kan udføre “alt det rigtige,” også selvom adfærden er negativt forstærket.

Man gør det, for at fjerne noget ikke ønskeligt. Man løber, fordi man ikke kan holde ud at være derhjemme eller for ikke at være overvægtig. Man spiser grøntsager, fordi man ikke vil være usund. Man fjerner kulhydrater for ikke at have tanken “jeg kan ikke styre mig omkring sukker.”

Det gode ved den dårlige vane

Selvom du godt kan se, at din dårlige vane med at spise søde sager efter aftensmad bidrager til vægtøgning, eller hvis du er igang med et vægttab, så sørger det ofte for at vægten ikke går nedad. Hvorfor er det så svært at ændre?

Du gør det ikke, fordi vanen fungerer for dig.

Du har fundet ud af, at når du er i kontakt med en situation, hvad end det er stressende tanker der kredser sig om arbejdet, oplevelsen af træthed eller kedsomhed, hvad end det måtte være, så har du lært, at du kan fjerne de tanker eller den oplevelse ved at spise slik [3].

Selvom det kun hjælper i 1 sekund, og har negative konsekvenser på den lange bane, så kan 1 sekunds ro være nok til at fortsætte en adfærd.

Der er altså noget godt ved din dårlige vane.

Noget godt, som gør det mere sandsynligt, at du udfører den igen, når du kommer i kontakt med situationen igen i fremtiden.

Læg mærke til, at de fleste kan ændre deres adfærd når de er mere motiverede, der er ro osv. Men typisk når vi er motiverede og der er ro, så gør vi adfærdsmæssigt noget anderledes og vi kommer måske ikke i kontakt med udfordrende situationer. Vi lærer altså, at vi godt kan lave de gode vaner, og ønskede adfærdsændring så længe der er ro.

Så længe vi ikke oplever stressende tanker, træthed eller kedsomhed, så kan vi træffe de gode valg.

Men hvad sker der med tiden?

Motivationen daler, situationerne opstår igen, og hvad gør du for at fjerne dem? Falder tilbage i den gamle adfærd. Du kan jo huske, at du kan fjerne de svære situationer (med søde sager osv).


Vægttab kan fjerne tankerne

Med denne viden kan vi zoome ud og prøve at kigge på den rolle, som et vægttab nu kan spille i forhold til forstærkere. Som menneske, der kæmper med overvægt, er man ofte i kontakt med svære situationer. Og hvis man oplever en masse svære tanker, følelsen af at være doven, udisciplineret osv, kan man starte et vægttabsforløb, følge en plan og opleve succes:

Tankerne og det ubehagelige forsvinder for en stund.

Man kan gå i et vægttabsforløb for at fjerne de svære tanker, for at få ro, fordi man ‘nu gør noget ved vægten.” Selvfølgelig kun så længe vægten går nedad eller indtil forløbet stopper - så kommer ubehaget igen, hvorfor mange vælger at opgive - igen som en måde at få ro fra tanker som minder om “jeg fejlede igen, jeg er en fiasko mm.”  

Vægttabsforløb kan altså have funktion som en adfærd, der er negativt forstærket, som giver ro for de svære situationer og tanker, og som over tid har negative konsekvenser.

I Embla sørger vi for, at det ikke sker. Her sørger vi for at vores medlemmer arbejder hen imod noget, altså med positiv forstærkning fremfor ud fra negativ forstærkning. Vi arbejder hen imod det, som er værdifuldt for den enkelte. Vi lærer, hvorfor man udfører de vaner - også de dårlige - og giver konkrete redskaber og færdigheder, som man kan benytte sig af, når man står i de svære situationer.  

Det betyder ikke at vi giver vores medlemmer ro til at træffe de gode beslutninger, nej tværtimod taler vi for at man oplever udfordringer. For hvor der er ubehag og udfordring, er der mulighed for at vokse.

Vi sælger ikke et quick fix, der lover dig at fjerne dit ubehag. Vi siger tværtimod, at vi er ret sikre på, at vi ikke kan fjerne dit ubehag. Vi ved hvor nytteløs det er at kæmpe med ubehag. Men vi kan få dig til at indse, at den måde du kæmper mod dit ubehag, ikke er gavnligt for dit liv. Og du kan lære at stå i ubehaget og træffe valg som tager dig hen imod det liv, du gerne vil leve.

Referencer:

1. Kjelgaard, R. (2022). Samtaler som forandrer. Griffle.

2. Harris, R. (2019). ACT Made Simple, 2nd edition - An Easy-To-Read Primer on Acceptance and Commitment Therapy. New Harbinger Publications.

3. https://psycnet.apa.org/record/2014-54106-027

Nyhedsbrev

Få praktiske råd til et sundt liv.

Sundhed er ikke noget, du bør gætte dig til. Evidensbaseret råd om alt fra vægttab til vaneændring, leveret ugentligt af kvalificerede sundhedsspecialister.