Er det usundt at være overvægtig?

Sebastian Zabell
9/10/2024
min læsetid

I vores samfund er der en generel forståelse af, at det at være overvægtig eller svært overvægtig er usundt. At tilstanden er forbundet med en lang række risikofaktorer som fx. Livsstilssygdomme og højere dødelighed [1, 2, 3]. Og det er også tilfældet, når vi dykker ned i de store observationsstudier.

Sagen er, at dette har ført til, at vi også går rundt med en unuanceret forestilling om, at overvægt altid er usundt, og at det er sundt at være slank. Og selvom der er en årsagssammenhæng mellem dødelighed og overvægt, så er virkeligheden mere nuanceret end det.

For selvom observationsstudier kan give os et indblik i sammenhænge, kan de ikke nødvendigvis konkludere, at overvægt alene er årsagen til den højere dødelighed og livsstilssygdomme.

Vores forståelse af overvægt er hullet

Overvægt er defineret ud fra Body Mass Index (BMI), som vi måler os frem til ved at kigge på højde og kropsvægt. Men denne definition er i løbet af 2010’erne blevet revurderet, fordi den ikke giver et detaljeret og retvisende billede af et individs sundhedstilstand [4].

BMI tager for eksempel ikke højde for kropskompositionen – altså hvor stor en mængde fedtmasse kroppen indeholder, hvor fedtet sidder på kroppen samt hvor det er lagret inde i kroppen [5].

Derudover ved vi også, at der er flere faktorer, der spiller ind hos mennesker med overvægt. Eksempelvis gør den store mængde kropsvægt det mere vanskeligt at være fysisk aktiv. Samtidig er der også en massiv stigmatisering af befolkningsgruppen, som fører til isolation og forværret mental sundhed. En tredje ting, som de færreste måske tænker på, er at gentagne vægttabsforsøg faktisk kan have en forværrende effekt på ens sundhed.

Er yo-yo vægt den sande udfordring?

De fleste mennesker med overvægt har forsøgt sig med et vægttabsforløb [6]. Desværre ender de fleste, der forsøger at tabe sig, også med at tage de tabte kilo på igen indenfor en årrække [7-9].

Begrebet “weight cycling” eller “yoyo-vægt” som de fleste danskere nok kender det som, kommer sig af, at vægten fluktuerer meget indenfor og udenfor vægttab – altså, at du gentagne gange taber vægt og tager vægt på igen, ofte som et resultat af at være på slankekur [10]. Udover at tage den tabte vægt igen, ender flere oven i købet med at tage flere kilo på end fra før de forsøgte at tabe sig [10].

Så selvom det er en antagelse, må vi antage, at der er meget få mennesker med overvægt, der ikke har forsøgt sig med et vægttab og derfor vil have oplevet en fluktuerende vægt. Dette er vigtigt at forstå, da der en voksende mængde litteratur om “weight cycling” og at fluktuerende vægt ser ud til at føre til livsstilssygdomme og højere dødelighed sammenlignet med overvægt i sig selv [11-16].

Derudover viser litteraturen også, at fysisk aktivitet kan fortælle noget om et individs sundhedsstatus uafhængig af BMI [16, 17].

Andre faktorer, der spiller ind

Et andet parameter, der kan føre til tidligere død, er den enorme stigmatisering, som mennesker med overvægt oplever. Her tegner litteraturen et klart billede: vægtstigmatisering bidrager til yderligere overvægt og reduceret livskvalitet [18-19]. Samtidig spiller ensomhed og lav livskvalitet også en rolle i højere dødelighed [20].

Kostens sammensætning er også en faktorer, der kan føre til højere dødelighed, hvorfor mennesker med overvægt generelt har en "usundere" kost (som skal forstås som en kost med et lavt indhold af vitaminer og mineraler) [21].

Konklusion

Forståelsen af overvægt og dens konsekvenser er altså mere nuanceret end som så. Eksempelvis har The European Association for the Study of Obesity (EASO) for nylig udgivet et studie, der præsenterer en ny tilgang til overvægt – netop fordi de også vurderer, at sundhedsstatus “overvægtig” er meget mere end blot et BMI på over 25 [22].

Med artiklen her forsøger vi ikke, at sige at det er sundt at være overvægtig. Men blot, at der er mere til overvægt og den høje dødelighed (og udvikling af livsstilssygdomme) end vi først har antaget, og at tingene derfor ikke er så sort-hvid. 

Desværre har samfundets holdninger det med at være rigide og svære at rykke ved. At have overvægt er en uden tvivl risikofyldt tilstand, som man bør tage seriøs. Men som du har læst i dag, er der altså mindst 5 yderligere årsagssammenhænge, der kan påvirke den øgede dødelighed hos mennesker med overvægt.

Referencer

https://www.bmj.com/content/353/bmj.i2156.long?fbclid=IwAR0sYmuAdTgAXSaKYgCWJ3AePoS4Z2aafF7lOCZGzmF0045VM8n9I90v4jM

https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(16)30175-1/fulltext

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4995441/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27340299/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22106927/

https://easo.org/european-survey-finds-over-three-quarters-of-adults-with-obesity[…]to-lose-weight-in-the-past-year-but-most-have-been-unsuccessful/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12119984/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23859104/#:~:text=Most%20individuals%20will%20regain%20weight,by%20factors%20such%20as%20leptin.

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10584040/

https://www.cambridge.org/core/journals/proceedings-of-the-nutrition-society/article/how-dieting-makes-some-fatter-from-a-perspective-of-human-body-composition-autoregulation/8A3D55F5F6A104E0A7D08C5D83021D17

 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20036858/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10745288/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6489475/

 https://jech.bmj.com/content/74/8/662

 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25147734/

 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24438729/

 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26166058/

https://psycnet.apa.org/record/2009-06585-011https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2866597/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25910392/

https://www.nature.com/articles/s41591-024-03095-3

Indhold
Nyhedsbrev

Få praktiske råd til et sundt liv.

Sundhed er ikke noget, du bør gætte dig til. Evidensbaseret råd om alt fra vægttab til vaneændring, leveret ugentligt af kvalificerede sundhedsspecialister.