Kamillas historie: Det handler om meget mere end medicin

Vi har taget en snak med Kamilla, et af vores medlemmer, som har været en del af Embla-forløbet de sidste 9 måneder. Kamilla har oplevet, hvordan 20 kilo kan komme snigende på kroppen, uden man rigtigt lægger mærke til det, men også succesen i at ændre sin livsstil og smide kiloene - for anden gang. Men denne gang med en stofskiftesygdom på sidelinjen, som på mange måder modarbejder et vægttab.

For Kamilla har vægt altid været noget privat og tabubelagt. Men hun nåede et punkt, hvor hun egentlig syntes, hun skyldte at fortælle sin historie.

Blå bog

Navn og alder: Kamilla, 48 år
Bor: i Mårslet, sammen med sin mand Thomas.
Arbejder som: marketing manager og HR-koordinator i et rådgivende ingeniørfirma.
Passion: at rejse (!). “Det ligger i mit blod”, siger Kamilla selv.
Livsfilosofi: “Livet er for kort til ikke at gribe mulighederne, når de er der”.
Sygdom: fik i 2020 konstateret hypothyreose (lavt stofskifte)
Har tabt: 24,7 kg.
Bedste vægttabstip: Lad vær med at sulte under et vægttab. Det er vigtigt at blive mæt.
Der er plads til alt i de rigtige mængder og rette frekvens.

En tur til hypnose blev et vendepunkt

I 2020 sidder Kamilla til hypnose - en af de mange vægttabsmetoder, hun efterhånden har prøvet - da hypnotisøren ud af det blå siger; “jeg synes, du skal gå til læge, for det virker unormalt, at du ikke taber dig”. Samme tanker har Kamilla selv haft, for det føltes nytteløst: “[jeg] blev bare ved med at løbe panden mod muren, der skete ingen ting”.

Hos lægen får Kamilla konstateret hypothyreose (lavt stofskifte). Det betyder blandt andet, at hun generelt har sværere ved at tabe sig end andre mennesker, og nemmere ved at tage på. Da Kamilla italesætter ønsket om at tabe sig, kommer lægen med meldingen om, at “hun lige skulle vente med at gøre noget ved det, indtil stofskiftesygdommen var i balance”. Kamilla finder den melding meget frustrerende, da hun på det tidspunkt har det rigtig svært i sin egen krop:

“På det tidspunkt havde der sneget sig 20-25 kilo ekstra på, så det var virkelig meget. (...) Jeg var egentlig nået til et punkt, hvor jeg nærmest undgik mit eget spejlbillede, fordi jeg var bare træt af det, jeg så i spejlet, og det var ikke sådan, jeg følte mig”.

Forløbet med Embla

Efter ca. to år inde i stofskiftesygdommen ser Kamilla en annonce for Embla, og det bliver på mange måder et vendepunkt. Hun får lynhurtigt booket en samtale med en sygeplejerske, som - modsat af hvad Kamilla havde frygtet - ikke anser stofskiftesygdommen som en stopklods:

“Det var umiddelbart ikke nogen hindring for, at jeg kunne starte i et coachingforløb, bare med almindelig vejledning. Men jeg kunne også starte på medicin, hvis jeg ville det. Og så tænkte jeg bare, det ville jeg virkelig gerne prøve”.

Så det endte Kamilla med at gøre. Hun beskriver, hvordan vægttab og livskvalitet var bevæggrunden for at starte: “Det primære var helt klart at tabe mig, men det var jo drevet af at få højere livskvalitet.

"Jeg var nået til et sted, hvor jeg var træt af mig selv, og der skal man ikke være. (...) Så jeg var bare nået til, at der skulle ske noget”.

I dag har Kamilla været medlem i ca. 9 måneder, og er nu på vej over i en ny fase, hvor medicinen skal skæres helt ud af ligningen.

“Jeg synes egentlig bare, der var en positiv effekt med det samme. Og det var allerede ved den helt lave dosis (...)”.
‍
0,5 mg. er en relativ lav dosis, hvilket belyser, at medicinen kun udgør en del af forklaringen bag Kamillas vægttab. Resten kan tilskrives livsstilsændringer. Derudover har Kamillas følelse af hele tiden at rykke sig været utrolig vigtig for motivationen til at fortsætte:

“Jeg synes, at det var enormt motiverende, at der skete noget med det samme. (...) ”. Jeg har ikke været med i noget andet forløb, hvor jeg har været motiveret i ni måneder, og jeg føler jo heller ikke rigtig, det er et forløb længere. Jeg føler, det er en hverdag”.

Kamilla har tabt sig gennem hele forløbet, men havde du spurgt hende midt i orkanens øje, om det gik hurtigt nok, havde hun nok svaret nej. I de perioder, hvor det - i Kamillas optik - er gået lidt langsomt med vægttabet, har hun ikke været bleg for at spørge sin coach, om ikke dosis skulle opjusteres lidt. Men Kamillas coach, Emma, har hele tiden sagt, at et vægttab på ca. 0,5 kg i ugen er et rigtig fint niveau - og også det bedste for et holdbart og varigt resultat. Havde Kamilla stået alene med vægttabsmedicinen, havde hun nok presset mere på:

“Havde det bare været ved egen læge, eller havde jeg været selv i forløbet, så havde jeg skruet op for medicinen. Det er jeg helt sikker på”.

Havde Kamilla trappet op i medicin, kunne hun potentielt have tabt sig hurtigere. Men som hun selv erfarede hos Embla, var fokus på det langsigtede vægttab fremfor det hurtige. En højere dosis af medicin kunne muligvis/desuden gøre det sværere at trappe ud af medicinen igen.

Det handler om meget mere end medicin

Det er vigtigt for Kamilla at understrege, at medicinen ikke har stået alene i det her forløb. Bag vægttabet ligger også en masse vigtige vaneændringer. I Kamillas tilfælde indebar de ændringer blandt andet en pæn reduktion i mængden af hovedmåltider og ligeledes en reduktion af hyggemad og kage:

“Det var en ændring for mig ikke at spise snacks og kage, når jeg havde lyst til det, men kun en enkelt gang i ugen. Det var samtidig også det, der gjorde det tåleligt, at jeg stadig kunne - intet var forbudt - det handlede om at ændre mængder og frekvens. Der var plads til både burger og chokolade - bare sjældnere. Hver gang jeg fik en craving, kunne jeg gemme den til lørdagen, og så følte jeg ikke, at jeg skulle undvære det alligevel”.

Derudover var støtten fra familien en vigtig del af Kamillas vægttab. Hun beskriver selv, hvordan det bliver nemmere at holde den sunde livsstil, hvis dem, man lever tæt sammen med, også er med på at indføre sundere vaner. Og den opbakning har Kamilla haft 100 procent.

Udtrapning af medicin
- og en masse modstridende følelser

I dag er Kamilla i allersidste del af forløbet. Lige om lidt går medicinen fra at være en kæreste til at blive en ekskæreste. Hun står nemlig overfor at skulle trappe 100 procent ud, hvilket giver anledning til en masse modstridende følelser. Som Kamilla selv beskriver det, er hun både fortrøstningsfuld, nervøs, optimistisk og lettere skrækslagen - alt sammen på samme tid. For der ligger en frygt for at tage kiloene på igen. Derfor fortsætter Kamilla med sin coach - i hvert fald lidt endnu:

“Jeg fortsætter med coaching. Jeg er bange for at stoppe på medicin, og om det hele kommer tilbage igen (...), så det er hvert fald ikke lige nu, at jeg slipper det, der føles trygt”.

Hvis man har været på en lav dosis af medicin, vil det ofte betyde, at udtrapningen bliver nemmere (sammenlignet med dem, der er på høj dosis). Om dette siger Kamilla:

“Fordi jeg ikke har været på en særlig høj dosis af medicin, så sagde hun [Kamillas coach, Emma], at det ikke engang var sikkert, jeg ville kunne mærke, jeg trappede ud af det. Og indtil videre har jeg heller ikke kunne mærke, jeg er gået ned på halv dosis af, hvad jeg tog før”.

Og Kamilla følger op med: “Måske har jeg været heldig, fordi jeg har været på sådan en lav dosis, at jeg i virkeligheden ikke kommer til at mærke ret meget. Det håber jeg”.

Træt af fordomme og tabu

Der ligger som regel mange flere årsager bag overvægt, end man lige kan se med det blotte øje udefra. Derfor kan det både irritere Kamilla og gøre hende enormt ked af det, når fremmede folk gør sig kloge på andres vegne og knytter hadske kommentarer til overvægt. Hun har aldrig oplevet fordomme i sin personlige omgangskreds, men kan mærke den hadske tone, når hun bevæger sig ud i online-verdenen og leder efter tips, tiltag og inspiration:

“Folk har alle mulige holdninger og kommentarer: Luk nu bare munden i stedet for at tage medicin, det hjælper meget bedre. Alle de råd, som folk kommer med, har jeg jo allesammen prøvet”.

I Kamillas tilfælde har hun en stofskiftesygdom med på sidelinjen. Fremmede folk kan derfor ikke se, at hun faktisk skal knokle dobbelt så hårdt som andre mennesker:

“Der er jo rigtig meget tabu ved at være tyk, og det føltes ofte som om, man ikke har nok ryggrad, fordi man har ladet det ske. Men det er bare lidt uretfærdigt, for nogle gange skyldes det altså nogle parametre, man ikke helt kan styre selv”.

Fordommen om, at man jo må være doven, hvis man er overvægtig, afspejler i hvert fald på ingen måde den person, vi møder, når vi sidder overfor Kamilla. Hun fremstår som en sej og målrettet kvinde; et “projektmenneske”, som hun selv beskriver det. Hun har også tidligere formået at smide 20 kilo, blandt andet ved at starte på et intenst løbeforløb og ændre kostvaner.

Det viste sig dog alligevel at være lidt for intenst, for Kamilla endte med en alvorlig skade, der brat satte en stopper for at løbe. I løbet af de næste 10 år sneg kiloene sig på igen, og denne gang var der altså ingen kur eller bootcamp, der virkede. Det skyldes ikke, at Kamilla ikke havde nogen rygrad, men i højere grad et lavt stofskifte.

Kamilla nåede et punkt, hvor hun syntes, hun skyldte at fortælle sin historie

Kamilla har altid været meget privat omkring sin vægt og vægttab. For selvom flere bevægelser inden for kropspositivisme vinder frem, oplever hun stadig, at der er tabu omkring det at veje for meget: “I starten involverede jeg ikke andet end min familie - netop fordi det er meget tabu og meget privat, hvad man vejer, og hvordan man har det med det”.

Én ting er at fortælle om vægt og vægttab, en anden ting var for Kamilla at fortælle om medicinen. Det følte hun nemlig gav et ekstra lag af tabu. Da vi spørger hvorfor, siger hun: “Jamen igen den der mangel på kontrol, at man ikke kan gøre det selv. (...) og det var jeg da egentlig også lidt flov over, men så var jeg sådan lidt: Hvorfor være flov, hvis det virker?”

Og det er netop grunden til, at Kamilla nu deler ud. For der er ikke nogen grund til at skamme sig over at have anvendt et redskab, der fungerer. Kamilla understreger desuden, at et forløb hos Embla altså ikke er et “quick and easy-fix”, blot fordi der indgår medicin.

“Det er jo ikke fordi, Embla-forløbet har været problemfrit og bare nemt. Det har da også krævet ryggrad at blive ved i 9 måneder og spise sundt og lave om på alle mine vaner. Men det har lige givet mig de sidste redskaber og den sidste hjælp (...), så det gider jeg egentlig ikke være flov over”.

I første omgang skal det da også siges, at Kamilla var en smule skeptisk overfor dette - altså at skulle fortælle sin egen historie. Så hvorfor valgte hun alligevel at gøre det? Til det siger hun:

“(...) jeg tænker, der sidder rigtig mange andre ligesom mig, der har fået sneget 20 kilo på og måske står overfor en overgangsalder eller andre udfordringer og har prøvet alt, og der er ingenting, der virker. (...) Så hvis jeg kan hjælpe, vil jeg gerne det. I starten ville jeg gerne bare holde det for mig selv. Men hvis man finder noget, der virker godt, vil man jo også gerne dele det med alle, der kan bruge det til noget”.