January 17, 2023

Hvor meget væske skal man drikke? Får du nok?

Hvor meget væske og vand skal du drikke om dagen? Du har sikkert hørt flere gange hvor vigtigt det er at drikke rigeligt med væske.
Slankepiller

Hvor meget vand skal du drikke om dagen?

Du har sikkert hørt flere gange hvor vigtigt det er at drikke rigeligt med væske. Både når det bliver varmere udenfor, men også når vi træner, gerne vil tabe os og når vi har hovedpine. Men at forblive hydreret er en daglig nødvendig for vores almene velbefindende uanset årstid og aktivitetsniveau. Vand sørger for at kroppen fungerer optimalt og er vigtig for at:

Får du nok vand, så betyder det at din krop er hydreret. Får du ikke nok vand hver dag, risikerer du at blive dehydreret. Advarselstegn på dehydrering kan forekomme ved svaghed, lavt blodtryk, svimmelhed, forvirring eller urin der er mørkt i farven. Så hvor meget vand skal du drikke? Du har nok hørt mange forskellige anbefalinger for væskeindtag og det kan der være flere årsager til. Det kan nemlig variere da det kan afhænge af faktorer som aktivitetsniveau og vejr. Om sommeren har vi brug for at drikke lidt ekstra da vi sveder mere og det samme gælder når vi træner. Den eneste måde hvorpå du kan sikre dig at du er hydreret er ved at tjekke farven på din urin og den skal gerne være helt gennemsigtig og ikke gul. Men drikker du mellem 1,5-2,5 L vand om dagen er du dækket godt ind.

Vil du gerne tabe dig, kan en øgning i dit vandindtag være nyttigt. Og det skader uanset ikke din sundhed at være hydreret, tværtimod. Der er lavet et hav af undersøgelser der kigger på vands betydning for øget forbrænding og vægttab. Et meget interessant studie inviterede 2 grupper med i et forsøg over 12 uger hvor begge grupper blev sat på den samme diæt, men kun én af grupperne fik tilføjet 500 ml vandindtag lige før hvert hovedmåltid. Af resultatet fremgik det at gruppen med vandindtag havde et gennemsnitligt større vægttab på 2 kg og et 44% større vægttab i løbet af de 12 uger sammenlignet med gruppen uden vandindtag. Dette skyldes højst sandsynligt en undertrykkelse af appetit grundet større indtag af væske lige før et hovedmåltid.

Nedenfor ses en sammenligning af vægttab mellem gruppen uden vandindtag og gruppen med vandindtag.


https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19661958/


Der er ikke evidens for at vand har en direkte effekt på vægttab. Men det vil aldrig skade dit vægttab at være hydreret eller drikke et stort glas vand inden dit hovedmåltid for at stabilisere din sult. Det er heller ikke ukendt at tørst indimellem kan føles som sult. Så næste gang du føler dig snack-sulten så prøv lige med et stort glas vand først og vent 5 minutter.

Referencer:

https://www.health.harvard.edu/staying-healthy/how-much-water-should-you-drink

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19661958/

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jhn.12368

Vores blog

Måske er du også interesseret i?

Se flere artikler

Opskrifter

Din inspiration til måltider

Se flere opskrifter