March 22, 2023

Mød vores Embla-coach: Emma

Emma Brix. Bachelor i Idræt fra Københavns Universitet. Kandidat i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier og Psykologi fra Roskilde Universitet.
Slankepiller

Navn:

Emma Brix

Uddannelsesmæssig baggrund

Bachelor i Idræt fra Københavns Universitet. Kandidat i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier og Psykologi fra Roskilde Universitet.

Stilling hos Embla

Health Coach

Hvad er din motivation for at være coach hos Embla?

Jeg har altid elsket at skabe en relation til mennesker, og hjælpe dem dér hvor jeg kan. Om det har været med en kort snak om stort eller småt, i rollen som træner/underviser eller noget helt tredje, så motiveres jeg af at hjælpe mennesker til at trives endnu bedre og skabe en øget glæde og trivsel. Det får jeg helt sikkert muligheden for som coach hos Embla.

Hvad laver du i din fritid?

I min fritid spiller jeg volleyball i Køge, og bruger rigtig meget tid sammen med mit hold i forbindelse med træning, kampe og sociale arrangementer. Ydermere elsker jeg at være sammen med mine venner, familie, kæreste og min lille hund Oda.

Hvad er det bedste råd du selv har fået når det kommer til sundhed og hvem gav dig rådet:

Mærk efter i kroppen, om jeg egentlig er sulten - oftest er én portion nok (ved ikke hvem der gav mig rådet). Ps: jeg elsker mad.

Hvilke tre fødevarer ville du ikke kunne undvære?

Hvad er dit bedste forkælelses måltid (Det må gerne være usundt)?

Jeg elsker en god pepperoni pizza med creme fraiche dressing. Det er meget vigtigt at bunden og pizzaskorpen er fyldig og lækker, og hvis pizzamanden har glemt dressingen bliver jeg meget utilfreds.

Hvilken form for træning laver du og hvad motiverer dig til at træne?

Jeg spiller volleyball, og det motiverer mig helt klart mest på grund af det sociale aspekt. Jeg elsker at have holdkammerater og dyrke sport sammen med andre. På den anden side nyder jeg også at løbe en tur på egen hånd eller lave styrketræning for mig selv. Det skaber et frirum til alle mine tanker.

Hvad er dine bedste 3 tips til at træne og holde dig motiveret?

Hvad mener du er afgørende for at man kan tabe sig og holde vægttabet ved lige?

En god etablering af nye sunde vaner er vigtig, for så bliver det en naturlig del af hverdagen at leve efter, og dermed ikke en byrde men i stedet en positiv oplevelse.

Hvad er dit bedste råd til dine klienter for et vedvarende vægttab?

Der vil være op- og nedture, men det vigtige er at fokusere på succeserne og acceptere nedturene, for de er naturlige og kan ikke undgåes.

Hvad er din yndlingsdestination at rejse til?

Jeg elsker at rejse, og har været mange forskellige steder i verden. Jeg elsker Thailand, selvom jeg ikke har været der mere end én gang. Så nu håber jeg snart at jeg kan få planlagt en rejse dertil.

Vores blog

Måske er du også interesseret i?

Se flere artikler

Opskrifter

Din inspiration til måltider

Se flere opskrifter