Handelsbetingelser - Embla ApS
Gældende fra den 17. maj 2022
Embla ApS
CVR-nr.: 42 80 63 66
Hejrevej 30, 1. sal
2400 København NV
Mail: [email protected]
2.1 Disse handelsbetingelser (”Handelsbetingelser”) regulerer forholdet mellem dig som kunde (”dig” eller ”du”) og Embla ApS (”Embla”, ”vi” eller ”os”), når du køber forskellige sundhedstjenester relateret til vægttab på abonnementsbasis, herunder retten til at modtage de særlige funktions- og rådgivningsydelser på mobilapplikationen "Embla" ("Appen") (samlet betegnet ”Tjenesterne”). Handelsbetingelserne beskriver dine juridiske rettigheder og forpligtelser ved køb af Tjenesterne via vores hjemmeside (www.joinembla.com ("Hjemmesiden")), e-mail, telefon, eller Appen. Før du køber Tjenesterne, beder vi dig om at bruge et øjeblik på at læse disse handelsbetingelser for brug af Tjenesterne. Du vil også modtage Handelsbetingelserne på et varigt medium (e-mail) i umiddelbar forlængelse af købet.
3.1 Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger, som du indtaster som led i dit køb af Tjenesterne, er korrekte, idet vi ikke efterfølgende aktivt validerer eller kontrollerer disse oplysninger.
4.1 Når du har købt Tjenesterne, sender vi dig efterfølgende en ordrebekræftelse på din e-mail. Ordrebekræftelsen indeholder et ordrenummer, beskrivelse af de købte Tjenester, navn og adresse på betaleren, pris på Tjenesterne, og betalingsmetode.
5.1 Tjenesterne bliver løbende leveret i henhold til særskilt indgået aftale mellem dig og Embla.
6.1 Ved køb af Tjenesterne giver Embla en vægttabsgaranti. Du kan alene gøre garantien gældende, såfremt følgende garantibetingelser alle er opfyldt:
· Du skal have været i behandling med GLP-1a lægemiddel i forbindelse med dit forløb hos Embla.
· Du skal have deltaget i et betalt og sammenhængende forløb hos Embla af mindst 12 måneder. Der må således ikke have været pauser undervejs i forløbet.
· Du skal efter de 12 måneder have tabt mindre end 10% af den angivne vægt ved første køb af Tjenesterne.
· Du skal skriftligt kunne dokumentere et vægttab på mindre end 10%.
· Du skal have overholdt aftaler indgået med Emblas personale, herunder men ikke begrænset til regelmæssige konsultation og registrering af vægt samt livsstilsparametre.
· Du må ikke have været i behandling med receptpligtig vægttabsmedicin i året op til køb af Tjenesterne.
6.2 Embla er garantigiver for vægttabsgarantien. Du udnytter garantien ved at sende en e-mail til Embla med dokumentation for overholdelse af ovenstående garantibetingelser. Embla vender herefter retur inden for rimelig tid med en vurdering af, hvorvidt dit garantikrav er gyldigt.
6.3 Såfremt du i et fornødent omfang har dokumenteret de ovenstående garantibetingelser, tilbagebetaler Embla umiddelbart herefter et beløb svarende til din betaling af Tjenesterne i 12 måneder.
7.1 Alle priser er angivet i danske kroner. Inden du indgår en aftale om køb af Tjenesterne i form af abonnementet, bliver du tydeligt informeret om, dels den månedlige pris for abonnementet, dels det forhold, at Tjenesterne leveres som et abonnement med automatisk forudgående løbende betaling via dit betalingskort.
8.1 Du kan betale med Dankort, VisaDankort, MasterCard og American Express.
8.2 Stripe benyttes til betalingsgateway. Stripe bruger sikkerhedsprotokollen SSL, der krypterer information mellem en internet-browser (kortindehaveren) og en internet-server (forretningen). Det betyder, at de oplysninger, der overføres ved betaling med dit kort, beskyttes under overførslen fra din computer videre til os. Som krypteringsform ved elektronisk handel er SSL almindeligt udbredt og betragtes som en meget sikker løsning.
8.3 Ved forsinket betaling har Embla ret til at opkræve morarenter og kompensationsgebyrer pr. påbegyndt måned efter fakturaens forfaldsdato, indtil betaling sker i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Embla kan opkræve et rykkergebyr på DKK 100,00 for hver udsendt betalingspåmindelse. I tilfælde af betalingsmisligholdelse er Embla berettiget til at tilbageholde yderligere leverancer eller dele af Tjenesterne uden at pådrage sig ansvar.
9.1 Når du har indgået aftale om køb af Tjenesterne, vil betaling for første måned blive trukket fra dit betalingskort. Betaling for efterfølgende måneder bliver trukket automatisk så længe tid abonnement er aktivt. Ved at indtaste dit kreditkort som led i første betaling, giver du dit samtykke til, at Embla løbende, automatisk og forudgående må trække beløbet fra din konto i overensstemmelse med den indgåede aftale og betalingslovens § 82. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til dette ved at skrive til [email protected]. Hvis du tilbagekalder dit samtykke til, at Embla må benytte dine betalingskortoplysninger, svarer det til en opsigelse af Tjenesterne. Du er dog stadig forpligtet til at sørge for rettidig betaling af skyldige beløb i henhold til indgået aftale.
9.2 Ved at indtaste dit betalingskort, giver du yderligere samtykke til, at Embla som led i en eventuel fremtidig aktivoverdragelse, må overdrage din betalingsaftale til en ny realdebitor (køber) i overensstemmelse med betalingslovens § 82.
9.3 Det er dit ansvar, at dine betalingskortoplysninger opdateres ved udløb, spærring, bortkomst eller lignende.
10.1 Du har 14 dages fortrydelsesret i overensstemmelse med forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesretten regnes fra ordrebekræftelsens modtagelse. For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os din beslutning om at fortryde aftalen i en utvetydig erklæring (f.eks. ved post eller e-mail). Du kan sende en e-mail til os på [email protected]. Du kan vælge at bruge den standard fortrydelsesformular, som findes i bunden af dette dokument, hvilket dog ikke er et krav. Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi som udgangspunkt alle betalinger som vi eventuelt har modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde dit køb. Vi tilbagebetaler pengene til dine bankkonto. Du pålægges under ingen omstændigheder nogen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
10.2 Fortrydelsesretten frafalder imidlertid, hvis du har foretaget din første onlinekonsultation inden udløbet af de 14 dage. Ved din accept af Handelsbetingelserne, afgiver du samtidig dit udtrykkelige samtykke til frasigelse af fortrydelsesretten efter første konsultation er udført jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 2.
11.1 Du kan til enhver tid og uden begrundelse opsige abonnementer på Tjenesterne ved udgangen af den aktuelle månedlige abonnementsperiode, medmindre andet er aftalt. Du vil fortsat have adgang til Tjenesterne frem til ophør af den gældende abonnementsperiode og ligeledes vil du dermed ikke få refusion for det allerede betalte beløb i den pågældende opsigelsesperiode.
11.2 Embla kan opsige abonnementer på Tjenesterne med 30 dages forudgående varsel til udløbet af en abonnementsperiode, medmindre andet er aftalt.
11.3 I tilfælde af en parts væsentlige misligholdelse af Handelsbetingelserne kan den ikke-misligholdende part opsige aftalen, forudsat at en sådan overtrædelse meddeles med mindst 30 dages forudgående skriftlig meddelelse til den misligholdende part, og forudsat at overtrædelsen ikke afhjælpes af den misligholdende part inden for denne frist eller overtrædelsen på grund af dens art kan ikke afhjælpes. Manglende betaling udgør altid væsentlig misligholdelse.
11.4 Når en opsigelse i henhold til dette afsnit 11 træder i kraft, vil du ikke længere have adgang til Tjenesterne.
12.1 Embla forbeholder sig retten til at ændre priser og handelsbetingelser relateret til Tjenesterne, hvis det er nødvendigt, herunder i tilfælde af funktionsændringer, ændret lovgivning, inflation, regulering, ny ejer eller praksis. Væsentlige ændringer vil blive varslet mindst 30 dage inden de træder i kraft via e-mail eller gennem Appen. Du kan i varslingsperioden opsige Tjenesterne. Opsigelse skal ske aktivt ved at sende en e-mail til Embla.
13.1 Abonnementet på Tjenesterne er personligt og kan ikke overdrages delvist eller i sin helhed til en anden person.
14.1 Vi tager forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer.
15.1 Du har ret til at reklamere over Tjenesterne, såfremt du skønner, at Tjenesterne ikke levede op til det aftalte, lovede eller forudsatte.
15.2 Hvis du ønsker at reklamere over Tjenesterne, bedes du kontakte os snarest muligt og inden for rimelig tid efter, at du er blevet gjort opmærksom på manglen.
15.3 Når du henvender dig til os, skal du forklare, hvad manglen er samt medsende faktura/kvittering for købet af Tjenesterne. Embla behandler reklamationen hurtigst muligt og inden rimelig tid. Herefter sender Embla en e-mail til dig med vores vurdering af, om reklamationen er berettiget eller ej.
16.1 Tjenesterne omfatter konsultationer med læger og overholder de til enhver tid gældende regler for lægefaglig virksomhed.
16.2 Tilknyttede læger besidder dansk lægeautorisation. Tilknyttede læger må ikke have tidligere eller igangværende klagesager, som anses for at være i konflikt med deres arbejdsbeskrivelse.
16.3 Tilknyttede læger er i forbindelse med levering af Tjenesterne forpligtede til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
16.4 Tilknyttede læger er forpligtede til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen.
16.5 Det sundhedsfaglige personale har journalføringspligt, herunder pligt til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient.
16.6 Du opfordres til at anmelde bivirkninger med lægemidler til Lægemiddelstyrelsen. Hvis du mener, der er sket en behandlingsfejl, bør du anmelde det til Styrelsen for Patientsikkerhed.
17.1 Du kan klage til os på Embla ApS, CVR-nr.: 42 80 63 66, Hejrevej 30, 1. sal, 2400 København NV, [email protected].
17.2 Du kan også klage til Center for Klageløsning, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.naevneneshus.dk. Du kan også klage via EU-Kommissionens online klageportal. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: ec.europa.eu/odr.
18.1 Du afgiver personoplysninger, når du kontakter os, indgår aftale, afgiver dit samtykke som grundlag for enkelte dele af Tjenesterne, som en forudsætning for at levere Tjenesterne samt ved brug af Appen og Hjemmesiden.
18.2 Vi indsamler, behandler og opbevarer personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Hvis du ønsker mere information om vores måde at behandle dine personoplysninger på, henviser vi til vores privatlivspolitik, som kan tilgås via dette link: https://joinembla.com/privacy.
19.1 Alle rettigheder samt produkter tilhører Embla. Ved køb af et Tjenesterne opnås udelukkende en brugsret til Appen. Du kan tilgå vores generelle vilkår for brug af Appen og Hjemmesiden ved at klikke her: https://joinembla.com/terms.
20.1 Disse handelsbetingelser er underlagt dansk lovgivning. Eventuelle regler om lovvalg og FN's konvention om aftaler om internationalt salg af varer ("CISG") finder ikke anvendelse.
20.2 Enhver tvist som måtte opstå som følge af eller i forbindelse med disse handelsbetingelser skal afgøres ved de danske domstole.
BILAG: STANDARD FORTRYDELSESFORMULAR
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til Embla ApS, CVR-nr.: 42 80 63 66, Hejrevej 30, 1. sal, 2400 København NV, [email protected].
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om levering af [ ].
Forbrugerens navn [Forbrugernes navne]:
Forbrugerens adresse [Forbrugernes adresse]:
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
______________________
Dato ______________________